Tanken om, at grønlændere burde have deres eget flag, blev første gang fremsat i 1973 af Aqissiaq Møller, Peter Frederik Rosing, Finn Lynge, Erik Hammeken og Leif Aidt, mens de opholdt sig på Færøerne. Senere præsenterede de deres idé i en artikel i avisen Atuagagdliutit (AG), hvor de kom med et forslag og samtidig opfordrede til debat – en opfordring, der blev taget godt imod.

Derefter, i 1974, udskrev avisen Atuagagdliutit (AG) en konkurrence om et nyt grønlandsk flag. Overraskende nok var det danske flag – som grønlænderne allerede havde brugt i over 250 år – der vandt konkurrencen.

På trods af dette blev ønsket om et særligt grønlandsk flag ved med at dukke op, og blot få år senere fremsatte medlem af Landstinget, Hendrik Nielsen, et forslag om, at Grønland skulle have sit eget nationale flag.

Det grønlandske hjemmestyre udskrev herefter en landsdækkende konkurrence om designet af et nationalt flag, og der blev indsendt ikke færre end 620 forslag. I den forbindelse blev der nedsat en flagkomité, og følgende medlemmer blev udpeget til at deltage: Niels Carlo Heilmann, Otto Steenholdt, Hendrik Nielsen, Jens Geisler – med Jonathan Motzfeldt som formand.

Udvalget udvalgte to forslag blandt de mange indsendte, som de vurderede som de mest egnede. Det første forslag var med kors og lignede det design, som flageksperten Svend Tito Achen året forinden havde foreslået i avisen Politiken. Det andet forslag var uden kors og var udarbejdet af kunstneren og tidligere minister for kultur og uddannelse, Thue Christiansen.

Det sidste forslag blev valgt, og det blev Grønlands officielle nationalflag.

(Oplysningerne stammer blandt andet fra Atuagagdliutit (AG 1985).)